NYHED! Contea bliver en del af North – nyt unikt rådgivningshus
15. juli 2021

Første erstatning efter COVID-19 vaccine

Patienterstatningen oplyser den 27. maj, at den første dansker har fået tilkendt erstatning efter COVID-19 vaccine. Det drejer sig om en 20-årig kvinde, der blev vaccineret med vaccine AstraZeneca i forbindelse med sit arbejde. Få dage efter fik kvinden svær hovedpine og blev ramt af en blodprop i leveren og hjernen.

Direktør for Patienterstatningen Karen-Inger Bast fortæller, ”Kvinden får erstatning, fordi det særlige sygdomsbillede med blodprop og lavt antal blodplader er en alvorlig og sjælden bivirkning, når man vaccineres for COVID-19.”

Karin Hornbøll, skadechef i Contea kommenterer den første erstatning: ”Anerkendelse af vaccineskaden fra Patienterstatningen kan få betydning for nogle af vores kunder, som netop har medarbejdere, der har anmeldt følger af vaccine. Vi følger derfor situationen tæt, da der er tale om såvel arbejdsskader som lægemiddelskader.”

Indtil videre er der indsendt 158 erstatningssager til Patienterstatningen.

"Anerkendelse af vaccineskaden kan få betydning for de af vores kunder, som har medarbejdere, der har anmeldt følger af vaccinen."

- Skadechef Karin Hornbøll

Medarbejdere
Karin
Karin Hornbøll