NYHED! Contea bliver en del af North – nyt unikt rådgivningshus
10. november 2020

Din digitale vej til dokumentation og besparelser

Forsikringsmarkedet er præget af stigende priser. Der er dog stadig mulighed for at forhandle gode vilkår og præmier, men stadigt flere forsikringsselskaber stiller i den forbindelse krav til skadeforebyggelse og ikke mindst kontrol og dokumentation af det forebyggende arbejde. Derfor har vi i Contea udviklet en App, som kan hjælpe dig over noget af den udfordring.

Når du kan dokumentere en kontinuerlig egenkontrol af dit skadeforebyggende arbejde, øger du samtidig forsikringsselskabernes lyst til at få dig som kunde. På den måde øges konkurrencen mellem forsikringsselskaberne, hvilket ofte udmønter sig i bedre vilkår og præmier til dig.

App’en dokumenterer dit forebyggende arbejde

For at imødekomme forsikringsselskabernes voksende krav om forebyggelse, kontrol og dokumentation, har vi i Contea udviklet en App til digital egenkontrol, der sikrer dig et dokumenterbart resultat. Den digitale egenkontrol anvendes ved at scanne QR koder, der typisk er placeret på de bygninger, som skal kontrolleres. Som udgangspunkt har app’en primært fokus på forhold omkring bygninger, men kan nemt tilpasses andre ønsker og behov, som du vil kontrollere og dokumentere løbende.

Nem at bruge

Den nye App er både hurtig og nem at håndtere, og det kræver hverken et længere intro-forløb eller undervisning at komme i gang. Når du bruger app’en, kan du med ganske få klik på en smartphone udfylde tjeklisten og arkivere den i én og samme forretningsgang. På den måde er du sikret en ensartet løbende rapportering og dokumentation, som automatisk arkiveres online. Herefter kan de værdifulde data sendes til forsikringsselskab, ledelse, rådgivere m.fl.

Skadeforebyggelse er altid en god ide

Det er altid en god ide at arbejde systematisk med skadeforebyggelse. Forsikringsselskaberne har udbedt fokus på lønsomhed, og når et skadeforløb udvikler sig negativt, tøver de ikke med at varsle ændringer af præmier og betingelser. Derfor er en god plan for forebyggelse et meget væsentligt element i at opnå en attraktiv præmie.

Forebyggelse er billigst

Skadeforebyggelse behøver ikke at koste mange penge. 80 procent af al forebyggelse handler om, at alle medarbejdere er vant til at arbejde med korrekte adfærdsregulerende aktiviteter. Det skal være nemt og en integreret del af arbejdet - ikke besværligt og noget der lægges ovenpå. Og det er derfor, at den nye app er et både godt og effektivt værktøj i arbejdet med skadeforebyggelse.

Hvad får du ud af det?

Vi har lavet en oversigt over de væsentligste og mest umiddelbare fordele ved brug af app’en. Men husk, at den altid kan tilpasses, så den passer til dine specifikke ønsker og behov.

Dokumentation:

  • Sikrer en ensartet og dynamisk kontrol og dokumentation.
  • Nem digital opbevaring uden brug af papir mv.
  • Ledelse/bestyrelsesrapport over de indtastede data på fravigelser, effektivitet mv.
  • Eksternt og intern dokumentation.

Forsikringsforhold:

  • Færre forsikringsskader og bedre vedligeholdelse af fx bygningsmassen.
  • Større risikoappetit fra forsikringsselskaberne og dermed mere konkurrence.
  • Bedre vilkår og lavere forsikringspræmie.

Daglig brug:

  • Nemt og hurtigt at implementere.
  • Lave omkostninger ved såvel etablering som drift.
  • Stor fleksibilitet – kan tilpasses og udvides med nye kontrolpunkter efter behov.

Og hvad så nu?

Vi kontakter jer inden længe for en nærmere præsentation af den nye app, herunder diverse praktiske forhold omkring priser etc.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål, eller søger du mere information på området, er du velkommen til at kontakte:

Forsikringsmægler
Carsten Andersen
+45 2042 1519
can@contea.dk

eller

Forsikringsmægler
Christian Elmelund
+45 2255 3910
chl@contea.dk