Hjemmearbejdspladser og arbejdsskadesikringsloven

Mange har oplevet, at Coronakrisen har det gjort det nødvendigt at arbejde hjemmefra. I den forbindelse får vi en del henvendelser med spørgsmål om, i hvilket omfang Arbejdsskadeloven finder anvendelse i hjemmet, når der arbejdes derfra.

Som udgangspunkt er forsikringsforholdet ikke ændret. Det betyder, at man mens man arbejder hjemmefra er dækket af arbejdsskadeloven.

Men da det tjenstlige og det private vil være tæt knyttet sammen, er der et par forhold, du skal være opmærksom på.

  • Der stilles krav om, at det kan sandsynliggøres, at der en årsagsforbindelse mellem ulykken og beskæftigelsen.
  • Det vil være afgørende at afveje de forhold tilskadekomne selv har haft indflydelse på over for de forhold, arbejdsgiveren har ansvaret for.
  • Det er ikke afgørende, om arbejdsgiveren har samme vidtrækkende indflydelse på de ydre forhold ved hjemmearbejdet, som tilfældet er på arbejdsstedet.
  • Den tilskadekomne har ofte selv en del af ansvaret for indretningen af hjemmearbejdspladsen, arbejdsredskaberne, arbejdstid og -tilrettelæggelse.

Så hvis en medarbejder falder på vej ud for tømme opvaskemaskinen, så er det næppe en arbejdsskade. Men hvis medarbejderen på vej tilbage fra opvaskemaskinen snubler over en ledning til en arbejdscomputer, som medarbejderen har fået med hjem, så er det en mulig arbejdsskade.

Det afgørende er, om tilskadekomnes adfærd var bestemt af arbejdsforholdet eller ikke. Altså om den tilskadekomne var beskæftiget på en måde, der kan defineres som arbejde i arbejdsgiverens interesse, da tilskadekomne kom til skade.

Har du spørgsmål eller søger mere information på området, er du velkommen til at kontakte:

Skadechef
Karin Hornbøll
+45 3111 1636
kho@contea.dk