Erhvervsrejser og COVID-19

Det er af stor vigtighed, at I er opmærksomme på, hvordan jeres virksomhed er dækket ift. erhvervsrejseforsikring og corona relaterede omkostninger. Og om I overhovedet er dækket, hvis medarbejderen bliver ramt af corona og får brug for hospital, hjemtransport m.v.

Forsikringsselskaberne håndterer dækning af corona relaterede omkostninger vidt forskelligt og ændrer løbende regler og retningslinjer. Vi råder derfor til, at I holder jer orienteret om udenrigsministeriets vejledning om rejser og ophold og samtidig kontakter jeres forsikringsselskab for at sikre, at I har den nødvendige dækning. Da reglerne kan ændres fra dag til dag, er det vigtigt, at I kontakter jeres daglige forsikringsmægler, inden erhvervsrejser, planlægges og gennemføres. I værste tilfælde er risikoen, at der ikke er dækning, hvis medarbejderen bliver ramt af corona og får brug for hospital, hjemtransport m.v. Vi kan ved en konkret forespørgsel sikre, at I har den nødvendige dækning, inden I sender jeres medarbejdere ud i verden.

Har du spørgsmål til denne information, er du meget velkommen til at kontakte din forsikringsmægler:

Susanne Noer
+45 4630 6048
sno@contea.dk