Conteas risikostyringskoncept

Vi har de senere år oplevet stigende interesse for at få lavet risiko- og sikkerhedsgennemgang af virksomhederne og i den forbindelse særligt at få sat en professionel proces for risikostyring på skinner.

De enkelte virksomheder, kommuner og regioner arbejder meget forskelligt med risikostyring. Ofte ser vi, at man venter med at reagere, indtil der rent faktisk er sket en skade. På den måde er man, allerede inden skaden er sket, et vigtigt skridt bagud.

Vær på forkant med risikostyring
At arbejde aktivt med risikostyring kan gøres på mange måder. Vores bedste forslag er at være på forkant og prøve at forhindre skader i at ske, før de sker. Vi anbefaler derfor, at du kigger en ekstra gang på de metoder og processer, du i dag anvender i dit risikostyringsarbejde. Måske trænger metoden til en revitalisering, som kan åbne for nye idéer og muligheder.

Revitalisering gennem dialog
Conteas risikostyringskoncept er bygget på fundamentet i risikostyringsprocessen: Risikoidentifikation Risikobeskrivelse Risikovurdering Risikostrategi Risikorapportering

Revitalisering af dine processer sker altid med udgangspunkt i en dialog med den risikostyringsansvarlige, din risikostyringsgruppe eller ledelsen. Her kigger vi på:

Hvilke udfordringer er der på forsikringsmarkedet i fremtiden? Hvordan har skadeudviklingen været for din virksomhed Vi revurderer din risikostyringsplan sammen med dit risikostyringsudvalg, eller din ledelse. Vi drøfter, hvad der helt konkret skal til ift. forebyggelse, processer, uddannelse m.v. for at kunne levere en fortsat sikker drift, hvis en skade skulle ske.

Årshjul og målopfølgning
I hele forløbet vil der være et årshjul, hvor Contea tilbyder at holde 1 til 2 årlige møder med risikoudvalget omkring status på de forskellige handleplaner, skadeudvikling, aktiviteter, uddannelse og status på forsikringsområdet generelt.

Vi gør det nemt at følge op
Et succesfyldt risikostyringsforløb forudsætter, at de forebyggelsestiltag, der er aftalt, bliver gennemført. Til det brug er Contea i gang med at udvikle en tjek-selv-løsning, hvor du via en tablet eller mobiltelefon, selv kan føre kontrol med, at arbejdet bliver gennemført, og fejl og mangler indberettes. Det kan f.eks. være tjek af containerplaceringer, placering af brandbart oplag, tjek af lokaler med teknikrum og lade-stationer, risikoområder for vandskader eller områder med risiko for indbrud og hærværk. Indberetningerne følges så op med en løbende afrapportering, hvor der kan udpeges nye indsatsområder og samtidig sikre, at arbejdsprocesserne kører som planlagt. Indberetningerne er et vigtigt redskab, som er med til at sikre ejerskab og ansvar. Samtidig demonstrerer man overfor omverdenen og specielt forsikringsselskaberne, at man arbejder professionelt med forebyggelse og risikostyring.

Har du spørgsmål til denne information? Så er du meget velkommen til at kontakte din forsikringsmægler i Contea.

Med venlig hilsen

Lars Smedgaard Jespersen
Forsikringsmægler og partner
+45 2042 1281